• Projekt _ VILLA SDR. A
  • Lokation _ Østkysten (DK)
  • År _ 2025
  • Status _ Myndighedsprojekt 
  • Type _  Enfamilie Hus 
  • Bygherre _ Privat 

VILLA SDR. A er beliggende ud til Østersøens rå kyst, hvor en stejl skrænt nær huset fører direkte ned til havet. Fra yderst til inderst, fra helhed til detalje, har vi tegnet en villa til en familie på fire. Huset er opført som en trækonstruktion på to etager, der åbner op mod øst og vest og inviterer lyset og landskabet helt ind. Indvendigt er både vægge og gulv af egetræ, som giver rummene en blød, naturlig og taktil karakter. Materialerne patinerer hver i sær smukt med tiden, i takt med naturens egne forandringer. 

Lysindfaldet fra hav og himmel bevæger sig gennem huset i løbet af dagen og skaber et konstant skift i rummenes stemning. Belysningen er integreret som et diskret, men afgørende lag, der understøtter rummenes funktion og atmosfære i de mørke timer. Samlet fremstår Villa Sdr. A som et tidløst og sanseligt hjem – forankret i det klassiske håndværk. 

 l     Arkitektur    l    Interiør design    l    Belysning    l 

.

  • Projekt _ Villa Fris
  • Lokation _ Jylland (DK)
  • År _ 2023
  • Status _ Under opførelse 2026
  • Bygherre _ Privat

Villa Fris er tegnet til en grund i et område præget af historisk teglarkitektur. Gennem nøje udvalgte materialer og fint bearbejdede detaljer opstår en arkitektur, der både respekterer stedet og tilføjer det en nutidig fortolkning. Den åbne planløsning lader blikket vandre på tværs af huset i lange, sammenhængende kig, der skaber en oplevelse af rumlig ro og klarhed. Gulv-til-loft-skydedøre i egetræ, specialtegnede køkkeninteriører og nøje formgivne badeværelseselementer er bearbejdet ned til mindste detalje og danner tilsammen et sammenhængende og sanseligt interiør. Her fungerer interiøret ikke blot som funktionelle løsninger, men som et arkitektonisk lag, der binder huset sammen og løfter helheden til et æstetisk helstøbt udtryk.

 l     Arkitektur    l    Interiør design    l    Belysning    l 

2.facadehavevarm

Villa F23

Villa Fris

VillaFris_badeværelse1_vola

Villa Fris

  • Projekt _ Fanø Hus 
  • Type _  Sommerhus 
  • Lokation _ Fanø (DK)
  • År _ 2021
  • Status _ Opført 2021
  • Bygherre _ Privat

På Danmarks Vestkyst er Fanø Hus beliggende i klitlandskabet på Fanø. Husets arkitektoniske koncept består af fem træbeklædte kuber, der er placeret forskudt i landskabet og følger terrænet. Placeringen skaber udsigt og kontakt til naturen fra stort set alle rum i huset. Facaderne er beklædt med naturligt cedertræ, og inde i huset er samme varme stoflighed med vægge- og gulve af egetræ. I kombination med detaljer og insitu-støbt betongulv med små strandsten fra Vesterhavet, skabes sanselige rammer i arkitekturen med ro og tæt forbindelse til klitlandskabet omkring huset. 

 l     Arkitektur    l    Interiør design    l    Belysning    l 

4.Vestfacade.fanøhus.scheldearchitecture

Fanø Hus

 

gang.sommerhus.fanø

Fanø Hus

  • Projekt _ Villa Alslev
  • Lokation _ Østkysten (DK)
  • År _ 2025
  • Status _ Myndighedsprojekt 
  • Type _  Enfamilie Hus 
  • Bygherre _ Privat 

På en naturgrund tæt ved havet på Danmarks østkyst danner Villa Alslev en rolig og naturlig ramme om en familie på fire. Huset er opført i en trækonstruktion med naturbaserede materialer, og facaden er beklædt med brede trælister, der forankrer byggeriet i landskabet og understreger dets taktile karakter.

Helheden fremstår afbalanceret og sanselig, hvor arkitektur, interiør og belysning smelter sammen til et nærværende hjem med plads til både ro og liv. Indvendigt er væggene beklædt med naturlig puds, mens vinduesrammer og gulve i egetræ er valgt med respekt for omgivelserne og styrker forbindelsen mellem hus og landskab. Egetræet går igen som et gennemgående motiv i inventaret og skaber kontinuitet, varme og en naturlig tyngde i rummene.

Belysningen er tænkt som et stemningsskabende og funktionelt lag, der nænsomt folder rummene ud i de mørke timer. I dagtimerne bades rummene i et skiftende lys fra hav og himmel, hvilket giver huset en tidløs ro – forankret i det klassiske og landskabet. 

 l     Arkitektur    l    Interiør design    l    Belysning    l 

Villa Alslev

  • Projekt _ Villa Balle
  • Lokation _  Jylland (DK)
  • År _ 2022
  • Status _ Opført 2023
  • Type _  Enfamilie Hus 
  • Bygherre _ Privat 

Villa Balle er placeret på en skrånende grund med udsigt til skoven. Ved ankomst fra syd føres man ind gennem husets to forskudte kuber, hvor niveauspring og sigtelinjer skaber et varieret og sanseligt rumforløb. Huset rummer 5 værelser, 2 badeværelser samt køkken og stue. 

 l     Arkitektur    l    Interiør design    l    Belysning    l 

16-9.villa.scheldearchitecture

Villa Balle

  • Projekt _ Fjellerup Hus 
  • Lokation _  Fjellerup Strand
  • År _ 2014
  • Status _ Skitseprojekt
  • Type _  Sommerhus
  • Bygherre _ Privat 

Til en naturgrund ved Fjellerup Strand er skabt et sommerhus, der inviterer naturen helt ind. Huset er opdelt i to fløje, der skaber en tydelig balance mellem fællesskab og tilbagetrækning. I den åbne fløj flyder køkken-alrum, stue og alkove sammen i et sammenhængende rum, hvor dagslyset bevæger sig frit med de store vinduespartier. Den anden fløj rummer de mere private rum – værelser og badeværelse – som danner en rolig og beskyttet modvægt til opholdszonens åbenhed.

Sommerhuset er opført i en let trækonstruktion og beklædt med lodrette, smalle sorte trælister, som giver huset et roligt og afdæmpet udtryk og forankrer det i landskabet omkring den fredede skov, som ligger foran hjuset.

 l     Arkitektur    l    Interiør design    l    Belysning    l 

Fjellerup.syd.facade

Fjellerup Hus

Badeværelse.4detalje.schelde.arkitektur
  • Projekt _ Viften
  • Lokation _  Jylland (DK)
  • År _ 2014
  • Status _ Skitseprojekt
  • Type _  Enfamiliehus
  • Bygherre _ Privat 

I en stor vifteform folder huset Viften sig ud og åbner sig mod en privat have. Husets form skaber en naturlig bevægelse gennem rummene, hvor lys, kig og ophold orienterer sig mod det grønne uderum.

Fem skiver opdeler huset i zoner og danner en klar, men sanselig struktur. Mellem skiverne opstår varierede rumforløb med skiftende stemninger og oplevelser. Ved brug af naturlige og taktile materialer er der skabt en villa, hvor arkitekturen kan opleves både i detaljen og i den overordnede form – i samspillet mellem rum, lys og bevægelse.

 l     Arkitektur    l    Interiør design    l    Belysning    l 

scheldearchitecture.villa_.viften5-scaled

Villa Viften 

  • Projekt _ Kelstrup kabin
  • Lokation _ Klestrup (DK)
  • Antal m2 _ 45
  • År _ 2015
  • Type _  Sommerhus
  • Status _ Skitseprojekt 
  • Privat bygherre

Beliggende i skoven mellem træerne indbyder Kelstrup Cabin til et ophold med enkelt liv. De 45 kvadratmeter rummer entré/opholdsstue, køkken, fire sovepladser samt bad/toilet. Kelstrup Cabin blev skabt til en familie i Jylland, Danmark, i 2015.

 l     Arkitektur    l    Interiør design    l    Belysning    l 

KelstrupFritidshus_Ankomst_sommerhus

Kelstrup Cabin

SCHELDE ARCHITECTURE aps    _    Bremsagervej 8    _     DK - 8230 Aarhus    _     (0045)  26888004     _     info@scheldearchitecture.com